Etymologien bag alkohol
Fra Kohl til Kvintessens er ordet "alkohol" indbegrebet af en fascinerende historisk rejse, der forbinder verdener som oldtidens kosmetik, middelalderens alkymi og moderne medicin og spiritus. Historien begynder ikke med en drink, men med et kosmetikprodukt.
Den etymologiske rod er det arabiske al-kuḥl, som refererede til et fint, mørkt pulver af antimon sulfid (stibnit), der blev brugt i det gamle Egypten som kohl eyeliner. Dette stof var mere end dekorativt; det tjente praktiske formål, idet det tilbød beskyttelse mod solens blænding og besad antimikrobielle egenskaber for at forhindre øjeninfektioner. Udtrykket al-kuḥl repræsenterede således kulminationen af forfining for et fast stof—det fineste, mest rensede pulver, man kunne opnå.
Ordet semantiske skift begyndte under oversættelsesbevægelsen i den middelalderlige islamiske guldalder. Da arabiske videnskabelige tekster blev oversat til latin i centre som Toledo, Spanien, blev al-kuḥl adopteret i europæisk alkymi. Her mistede det sin specifikke tilknytning til antimon og blev et generelt udtryk for ethvert fint pulver fremstillet ved sublimation eller trituration. Denne konceptuelle udvidelse var afgørende; alcohol betød nu "essensen" eller reneste form af ethvert fast materiale.
Den afgørende forvandling fra et pulveriseret fast stof til en destilleret væske skete gennem renæssancelægen og alkymisten Paracelsus' (1493-1541) arbejde. Som en revolutionær skikkelse afviste Paracelsus det gamle medicinske dogme og gik ind for iatrokemi - brugen af kemi til helbredelse. Han så destillation som nøglen til at udvinde den rene, helbredende "kvintessens" fra stoffet. I et strålende sprogligt spring anvendte Paracelsus og hans tilhængere betegnelsen for det fineste pulver, alkohol, på den fineste væske, de kunne producere: den destillerede vinspiritus. Dette nye udtryk, alcohol vini, kodificerede ideen om, at denne brændende væske var druens rene, essentielle ånd, ligesom al-kohl var det rene, essentielle antimonpulver.
Omkring år 1600 var denne konceptuelle rejse fuldendt, og "alkohol" havde cementeret sin dobbelte identitet. I apotekerens butik var det et vigtigt opløsningsmiddel til tinkturer og et empirisk anerkendt antiseptisk middel. Samtidig spredte destillationsteknologien sig, og spiritus som whisky og brandy blev kommercielle og rekreative basisvarer. Ordet, der engang beskrev oldtidens eyeliner, var blevet genfødt og definerede både et stærkt medicinsk middel og essensen af den spiritus, vi kender i dag – et sandt bevis på menneskehedens vedvarende søgen efter renselse og essens.