Om ordet "Alkohol"
Fra Kohl til Kvintessens er ordet "alkohol" indbegrebet af en fascinerende historisk rejse, der forbinder verdener som oldtidens kosmetik, middelalderens alkymi og moderne medicin og spiritus. Historien begynder ikke med en drink, men med et kosmetikprodukt.
Den etymologiske rod er det arabiske al-kuḥl, som henviste til et fint, mørkt pulver af antimonsulfid (stibnit), der blev brugt i det gamle Egypten som kohl eyeliner. Dette stof var mere end dekorativt; det tjente praktiske formål, idet det beskyttede mod solens blænding og havde antimikrobielle egenskaber for at forhindre øjeninfektioner. Udtrykket al-kuḥl repræsenterede således toppen af raffinement for et fast stof - det fineste, mest rensede pulver, man kunne få.
Ordets semantiske skift begyndte under oversættelsesbevægelsen i den islamiske guldalder i middelalderen. Da arabiske videnskabelige tekster blev oversat til latin i centre som Toledo i Spanien, blev al-kuḥl optaget i den europæiske alkymi. Her mistede det sin specifikke tilknytning til antimon og blev en generel betegnelse for ethvert fint pulver, der blev fremstillet ved sublimering eller trituration. Denne konceptuelle udvidelse var afgørende; alkohol betød nu "essensen" eller den reneste form af ethvert fast materiale.
Den kritiske transformation fra et pulveriseret fast stof til en destilleret væske skete gennem renæssancelægen og alkymisten Paracelsus' (1493-1541) arbejde. Paracelsus var en revolutionær skikkelse, der afviste gamle medicinske dogmer og gik ind for iatrokemi - brugen af kemi til helbredelse. Han så destillation som nøglen til at udvinde den rene, helbredende "kvintessens" fra materien. I et genialt sprogligt spring anvendte Paracelsus og hans tilhængere betegnelsen for det fineste pulver, alkohol, på den fineste væske, de kunne fremstille: den destillerede vinsprit. Dette nye udtryk, alkohol vini, kodificerede ideen om, at denne brændende væske var druens rene, essentielle ånd, ligesom al-kohl var det rene, essentielle pulver af antimon.
I 1600 var denne konceptuelle rejse afsluttet, og "alkohol" havde fået sin dobbelte identitet. I apotekerens butik var det et vigtigt opløsningsmiddel til tinkturer og et empirisk anerkendt antiseptisk middel. Samtidig bredte destillationsteknologien sig, og spiritus som whisky og brandy blev en del af både handel og fritid. Det ord, der engang beskrev gammel eyeliner, var blevet genfødt og definerede både et stærkt lægemiddel og essensen af den spiritus, vi kender i dag - et sandt bevis på menneskehedens vedvarende søgen efter renselse og essens.