Scotch eller Bourbon; Whisky eller Whiskey - hvad er forskellen?
Det er ingen overraskelse, hvis du bliver forvirret over de nuancer, der adskiller de fremtrædende kornbaserede spiritusser fra hinanden. Selvom de har et fælles fundament, skaber deres unikke historiske baggrunde, geografiske oprindelse og produktionsmetoder et fascinerende tæppe af forskelle.
Der er mange traditioner, teknikker og kultur, der deles mellem bourbon, scotch og whisky, men hvad er deres karakteristiske forskelle? Du har måske hørt sætningen: "Al bourbon og Scotch er whisky, men ikke al whisky er bourbon eller Scotch." Men hvad betyder det? Og er det "Whiskey" eller "Whisky"?
Hvis du ikke kender svarene på disse, ganske vist forvirrende, spørgsmål, er du ikke alene. Mange mennesker kæmper med at forstå forskellen mellem disse forskellige destillerede kornbrændevine. Og selv om de er beslægtede, er der et væld af historie, geografi og processer, der gør dem ret forskellige.
ALT ER WHISKY
Simpelt sagt er Whisky den overordnede kategori, og både bourbon og Scotch er forskellige typer whisky.
Whisk(e)y er en destilleret og fadlagret spiritus fremstillet af gæret korn.
De mest anvendte kornsorter er majs, byg, rug og hvede, som hver især har deres egen unikke smagsprofil. Bourbon og Scotch har specifikke krav til, hvilken type korn der bruges. Single Malt Scotch laves af byg, mens Scoch Grain whisky kan laves af et utal af maltet eller umaltet korn. Bourbon skal laves på mindst 51% majs, og andre kornsorter (ofte byg og hvede) tilsættes for at gøre whiskyen sødere eller mere krydret. Den maltede byg tilsættes for at kickstarte omdannelsen af stivelse til sukker, da den enzymatiske aktivitet fra majs, rug eller hvede ikke er tilstrækkelig til dette formål. Single grain whiskyer, som ikke er byg, er derfor relativt rare, da produktionsomkostningerne er ret høje.
Rye Whisky er lavet med mindst 51 % rug. Hele balladen omkring produktionen af rug uden for Canada er stadig i gang. Du kan læse mere om det her.
Er det Whiskey eller Whisky?
Svaret på dette spørgsmål er udelukkende et spørgsmål om præference. Begge er teknisk korrekte. Amerikanske og irske mærker vil oftest bruge stavemåden "Whiskey", mens Skotland, Canada og en stor del af EU har tendens til at bruge stavemåden "Whisky". Dette er historisk. Mens tyske bosættere i Nordamerika lavede øl, lavede de irske bosættere whiskey, og de stavede det med et "e".
Vi foretrækker at bruge stavemåden Whisky til at henvise til både vores egen og hele spirituskategorien, medmindre vi taler om specifikke brands, der kalder sig whiskey.
Bourbon
Bourbon er en type whisky, der udelukkende er lavet i USA. Ligesom Scotch, som kun kan laves i Skotland, kan bourbon kun laves i USA, og der er love, der siger, at “Ingen whisky, der er lavet uden for USA, må kaldes bourbon”.
Selvom bourbon kan laves hvor som helst i USA, er alkoholen mest forbundet med staten Kentucky. Ifølge rapporter produceres cirka 95 % af al bourbon i Kentucky.
Bourbon skal laves på mindst 51% majs og lagres på nye, forkullede fade af amerikansk hvid eg. Der er ingen fastsat minimumsperiode for lagringen. Fordi den er baseret på majs, har bourbon en tendens til at smage sødere.
Scotch
Det kræver ikke den store intuition at se sammenhængen mellem skotsk whisky og Skotland, og ligesom bourbon kun kan stamme fra USA, kan skotsk whisky kun fremstilles i Skotland. Branchen er reguleret af Scotch Whisky Association. Når skotsk whisky er lavet af 100 % byg, kan vi kalde det maltwhisky. Arven fra skotsk whisky kan dateres helt tilbage til det 15. århundrede, men det var først i 2009, at Scotch Whisky Regulations blev etableret for at definere reglerne for, hvad der kan og ikke kan betegnes som skotsk whisky.
Rug
I USA skal rugwhisky fremstilles af en mæsk, der indeholder mindst 51 % rug, destilleres til højst 80 % ABV og lagres på nye forkullede egetræsfade med højst 62,5 % ABV, når de fyldes. Den må ikke indeholde tilsatte smags- eller farvestoffer, og hvis den er mærket "Straight Rye Whiskey", skal den være lagret i mindst to år og oplyse alderen, hvis den er under fire år. I Canada skal whiskyen derimod mæskes, destilleres og lagres i Canada i mindst tre år, men den må gerne indeholde tilsatte smagsstoffer og karamelfarver og behøver ikke at være mæsket med overvejende rug.
I EU skal whisky være destilleret under 94,8 % ABV og lagret mindst tre år på træfade på op til 700 liter, og karamelfarvning er tilladt. Men på grund af aftalen mellem EU og Canada om handel med vin og spiritus er det forbudt for EU-producenter at mærke deres produkt som "Rye Whisky", medmindre det har oprindelse i Canada, som det fremgår af artikel 17, stk. 2: EU "anerkender, at Rye Whisky kun henviser til spiritus med oprindelse i Canada, og tillader ikke, at dette navn anvendes" for andre. Derfor må europæiske destillatører gerne lave whisky af rugkorn, men de skal bruge alternative betegnelser som "whisky fremstillet af rug". Whisky Advocate skriver mere om det.
Japansk whisky
For nylig indførte Japan Spirits and Liqueur Makers Association (JSLMA) et sæt regler, der definerer japansk whisky. De siger grundlæggende, at for at kunne kalde det japansk whisky, skal det være mæsket, gæret, destilleret og derefter lagret i mindst 3 år i Japan. Det kræver dog IKKE brug af egetræ, kun træ på mindre end 700 liter. Der står også, at byg SKAL være en del af mosten, hvilket udelukker mindre riswhiskyproducenter. Læs mere her.
Nordisk whisky
En ny region er ved at opstå med et joint venture på tværs af Norden. Arbejdet er stadig i gang, men de første møder er blevet afholdt, og de næste år vil forhåbentlig se en øget bevidsthed. På en mindre, men lidt mere avanceret skala, har danske whiskydestillerier underskrevet (i 2025) et manifest, der ligesom japansk whisky beskriver, hvilke krav der skal opfyldes for at kunne kalde en whisky for"autentisk dansk whisky". Fokus er på innovation, forskellige fadtyper og nye destillationsapparater.