Er det Akvavit, Akevitt eller Aquavit?
På trods af, at du måske har lagt mærke til, at man i forskellige lande staver ordet forskelligt, går etymologien for den ikoniske skandinaviske spiritus i alle tilfælde tilbage til det poetiske latinske "Aqua Vitae", der betyder "Livets Vand".
Du har måske på et eller andet tidspunkt været lidt forvirret over forskellen mellem de forskellige stavemåder for Aquavit.
Denne følelse af nysgerrig forvirring er dog helt forståelig, da der ikke er nogen hårde og faste regler, der styrer forskellene mellem dem. Mens forskellige former for spiritus kan spores tilbage til middelalderen, har akvavit, akevitt eller akvavit været en fast bestanddel af skandinavisk kultur siden 1500-tallet, hvor spiritussen blev mere og mere en kulturel grundpille, og de forskellige sprog optog det latinske Aqua Vitae i deres eget sprog.
Forvirringen bliver endnu mere tydelig ved, at spiritus også har specifikke smags- og proceskarakteristika, som er lokale for hvert enkelt land.
Forvirringen bliver endnu mere tydelig ved, at spiritus også har specifikke smags- og proceskarakteristika, som er lokale for hvert enkelt land.
Akvavit skal ifølge loven fremstilles ved at aromatisere landbrugsethanol med destillater af enten dildfrø eller kommen. Det minder meget om gin, som skal aromatiseres med enebær, men det nordiske valg af botaniske stoffer giver spiritussen en mere madorienteret retning, hvilket gør den alsidig til både mad og cocktailfremstilling.
Traditionelt har dansk akvavit en renere profil af kommen eller dild, i sidstnævnte tilfælde med fokus på den grønne, friske smag af dildblade, og med meget lidt vægt på fadlagring. De fleste danske destillerier lå inden for bymurene, og der var derfor meget lidt behov for transport af spiritussen, hvilket historisk set er grunden til, at vi lagrer spiritussen på tønder. Du kan finde vores eksempler på moderne dansk akvavit her.
Norsk akvavit blander ofte dildfrø og kommen med mere eksotiske krydderier som paradiskorn og stjerneanis. og har sit eget regelsæt ud over de EU-mandaterede krav. Tøndelagring og kartofler er en del af dette, og for at blive kaldt en Norsk Fatmotnet (norsk tøndelagret) skal akvavitten være lavet af primært norske kartofler og have ligget på egetræsfade i mindst 6 måneder. Svensk akvavit er kendt for at have en mere mild smag med noter af dild, kommen og fennikel. Hyldeblomst er ikke ualmindeligt.
Svensk akvavit nydes ofte om sommeren til krebsefester, og det afspejles i den lettere profil.
Finske og islandske akvavitter er meget forskellige, men har en tendens til at fremhæve kommen med meget lidt ældning.
Ligesom den forvirring, der opstår omkring stavemåden af "whisky" eller "whiskey", er navnekonventionen for Aquavit rent subjektiv, da hvert af de respektive lande har mærker, der trodser normerne og bruger en alternativ stavemåde. For os, selv om vi er et dansk firma, har vi valgt at give afkald på den traditionelle danske stavemåde "Akvavit" til fordel for den engelske stavemåde.