Er det Akvavit, Akevitt eller Aquavit?
På trods af, at du måske har lagt mærke til, at man i forskellige lande staver ordet forskelligt, går etymologien for den ikoniske skandinaviske spiritus i alle tilfælde tilbage til det poetiske latinske "Aqua Vitae", der betyder "Livets Vand".
Du har måske på et eller andet tidspunkt været lidt forvirret over forskellen mellem de forskellige stavemåder for Aquavit.
Denne følelse af nysgerrig forvirring er fuldt ud forståelig, da der ikke er nogen faste regler, der styrer forskellene mellem dem. Mens forskellige former for spiritus kan spores tilbage til middelalderen, har Aquavit, Akevitt eller Akvavit været en fast bestanddel af skandinavisk kultur siden 1500-tallet, hvor spiritussen blev mere af en kulturel grundpille, og de forskellige sprog assimilerede det latinske Aqua Vitae i deres egne sprog.
Forvirringen eksemplificeres yderligere af, at spiritussen også har specifikke smags- og proceskarakteristika, der er lokale for hvert land.
Forvirringen eksemplificeres yderligere af, at spiritussen også har specifikke smags- og proceskarakteristika, der er lokale for hvert land.
Aquavit skal ifølge loven fremstilles ved at tilsætte smag til landbrugsetanol med destillater af enten dildfrø eller kommen. Det minder meget om gin, som primært skal smages til med enebær, men det nordiske valg af botaniske ingredienser giver spiritussen en mere madorienteret retning, hvilket gør den alsidig til både madparring og cocktailfremstilling.
Traditionelt har dansk Akvavit en renere smag af kommen eller dild, hvor der især fokuseres på den friske dildsmag og ikke så meget på fadlagring. De fleste danske destillerier lå inde i byerne, så der var ikke det store behov for at transportere spiritussen, og derfor begyndte man historisk set at lagre den på tønder. Du kan se vores bud på moderne dansk akvavit her.
Norsk Akvavit blander ofte dildfrø og kommen med mere eksotiske krydderier som paradiskorn og stjerneanis, og har sine egne regler oven i de EU-fastsatte krav. Lagring på fad og kartofler er en del af dette, og for at blive kaldt en Norsk Fatmotnet, skal akvavitten primært være lavet af norske kartofler og lagres på egetræsfade i mindst 6 måneder. Svensk Akvavit er kendt for at have en mildere smag med noter af dild, kommen og fennikel. Hyldeblomst er ikke ualmindeligt.
Svensk akvavit drikkes typisk om sommeren til krebsfester, og det afspejles i den lettere profil.
Finske og islandske akvavitter er meget forskellige, men har tendens til at lægge vægt på kommen med meget lidt lagring.
Ligesom forvirringen omkring stavemåden af “whiskey” eller “whisky,” er navngivningen for Aquavit rent subjektiv, da hvert af de respektive lande har mærker, der trodser normerne og bruger en alternativ stavemåde. Selvom vi er en dansk virksomhed, har vi valgt at fravige den traditionelle danske stavemåde “Akvavit” til fordel for den engelske stavemåde.